Den klart letteste mσde at installere Debian GNU/Linux pσ er fra et officielt
sµt af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en
hurtig forbindelse og en cd-brµnder kan man ogsσ hente aftryk af cd-rommerne
fra en Debianserver og lave sit eget sµt. Hvis du allerede har et sµt Debian
cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section
5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har
brug for, er pσ disse cd-rommer.
Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sµt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjµlp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netvµrk). De filer, du skal bruge til at starte op pσ andre mσder, ligger ogsσ pσ cd'en. Strukturen pσ Debians netvµrksarkiver og pσ cd'en er ens, sσ nσr stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og underkataloger pσ din cd.
Nσr f°rst installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre n°dvendige filer fra cd-rommerne.
Hvis du ikke har et cd-sµt, bliver du n°dt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse pσ en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, sσ de kan bruges til at starte installationsprogrammet op.
Nσr man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at s°rge for at
hente dem i binµr tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk'
tilstand. Nσr man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at
kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke n°dvendigt, hvis man
placerer alle installationsfilerne pσ disketter, men det letter s°gningen efter
filerne nσr man har brug for dem. Du b°r starte din lokale katalogstruktur pσ
niveauet under disks-i386, for eksempel:
current/underarkitektur/images-1.44/variant/rescue.bin
Du beh°ver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at lµse videre). S°rg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og placΘr filerne i de rette kataloger.
Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slσ denne facilitet fra nσr du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil vµre spild af bσde plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke vµre tilgµngelige nσr installationsprogrammet pσ et senere tidspunkt fσr brug for dem.
De filer, du kan fσ brug for, kan inddeles i tre kategorier:
rescue.bin, linux.bin og root.bin)
rescue.bin og drivers.tgz)
basedebs.tar)
Hvis du har en fungerende netforbindelse pσ computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netvµrket med de fleste ethernet-netkort.
Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget underst°ttelse for, kan du have brug for bσde installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr.
Hvis du installerer pσ et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netvµrksforbindelse foregσr via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen.
Hvis du ikke er sikker pσ, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit f°rste fors°g pσ at konfigurere netvµrket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen. +
Basissystemets installationsfil basedebs.tar fylder for tiden
omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller sµtte dit netvµrk op inden
installation af basissystemet, vil det vµre at foretrµkke. I sσ fald vil du
ikke skulle bruge denne fil. Dens placering pσ netvµrket er vist i bilag (Installationsfiler med Debians
basissystem, Section 11.2.3.4).
For at fσ et eksisterende Debiansystem til at samle basedebs.tar
ud fra Debianarkiverne skal du f°rst installere debootstrap
(apt-get install debootstrap), og bruge f°lgende kommando:
debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \
MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="i386"
Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "varianter". Hver variant underst°tter en bestemt udstyrstype. Under Intel x86 findes f°lgende varianter:
Ovenstσende beskrivelse gµlder ved installation med disketter, men det er muligt at installere via andre metoder.
Opsµtningsfilerne for disse varianter af kernen kan findes i deres respektive
kataloger i en fil ved navn kernel-config.
Netvµrksplaceringen af installationsfilerne for hver i386-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:
.../current/images-1.20/rescue.bin.../current/images-1.20/safe/rescue.bin.../current/images-1.44/rescue.bin.../current/images-1.44/bf2.4/rescue.bin.../current/images-1.44/compact/rescue.bin.../current/images-1.44/idepci/rescue.bin.../current/images-1.44/safe/rescue.bin.../current/images-2.88/rescue.bin.../current/images-2.88/bf2.4/rescue.bin.../current/images-2.88/compact/rescue.bin.../current/images-2.88/idepci/rescue.bin.../current/images-1.20/root.bin.../current/images-1.44/root.bin.../current/images-1.44/compact/root.bin.../current/images-1.44/idepci/root.bin.../current/images-1.44/bf2.4/root.bin
Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges bσde til
opstart fra diskette (nσr den overf°res til en diskette) og som den Linuxkerne,
der installeres pσ maskinen. Selve kernen linux.bin er et
ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, nσr installationsprogrammet skal
startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke pσkrµvet for at opstarte
installationsprogrammet fra disketter.
Se Overf°ring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overf°rer disketteaftryk til disketter.
Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlµst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.
Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som
et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have
adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition pσ
harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgµngelig for
installationsprogrammet, vil tar-arkivet vµre nemmere at have med g°re. (se
nedenfor). Disketteaftrykkene er kun n°dvendige sσfremt du er n°dt til at
installere driverne fra disketter.
Nσr du henter filer, b°r du ogsσ holde °je med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan lµse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. Nσr du henter filer fra et *nix-filsystem, b°r du vµlge de st°rst mulige filer fra arkivet.
Installationsprogrammet kan ikke tilgσ filer pσ et NTFS-filsystem — du skal her indlµse den passende driver).
Ud over de filer, der er nµvnt ovenfor, skal du ogsσ bruge .../current/dosutils/loadlin.exe
(se Filer til f°rste opstart af
systemet, Section 11.2.3.1).
Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian pσ, inden du pσbegynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres pσ partitioner, du ikke vil installere Debiansystemet pσ.
Opstartsdisketter bruges sµdvanligvis til at starte et installationssystem op pσ maskiner med diskettedrev. Disketter kan ogsσ bruges ved installation af kerne og kernemoduler pσ de fleste systemer.
Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i
rσ form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare
kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rσ
aftryk til disketten. Dette er pσkrµvet fordi disse aftryk er rσ afbildninger
af disketten, sσ der skal ske en sektorvis kopiering af filens data
til disketten.
De forskellige fremgangsmσder for overf°ring af af disketteaftryk til disketter afhµnger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk pσ forskellige platforme.
Det er sandsynligvis n°dvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsµt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:
dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync
hvor fil er et af disketteaftrykkene. /dev/fd0 er det
almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til
system (pσ Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan
returnere til prompten f°r Unix er fµrdig med at skrive til disketten, sσ f°r
denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde °je med den lille lysdiode pσ
dette, der lyser sσ lµnge dataoverf°rslen er i gang; dioden skal altsσ vµre
slukket og al rotation i drevet skal vµre oph°rt. Pσ visse systemer er det
n°dvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug
eject pσ Solaris, se evt. manualsiden).
Visse systemer vil fors°ge at montere en diskette automatisk nσr den sµttes i
drevet. Det kan vµre n°dvendigt at slσ denne facilitet fra, f°r
arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i rσ tilstand.
Hvordan dette g°res afhµnger desvµrre af det anvendte styresystem. Pσ Solaris
kan man tilsidesµtte drevhσndteringen for at fσ "rσ" adgang til
disketten. S°rg som det f°rste for at disketten er automonteret (ved brug af
volcheck eller tilsvarende kommando i filhσndteringen). Brug
herefter kommandoen, dd, i den form som er anf°rt ovenfor, men
udskift /dev/fd0 med
/vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn
er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter
bruger navnet unnamed_floppy som standard). Pσ andre systemer,
sp°rg din systemadministrator.
Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de f°lgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.
FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.
http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/
For at bruge disse programmer b°r du som det f°rste s°rge for at du er startet op i ren DOS. Fors°g pσ at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke pσ dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, g°res dette ved at taste F8 under opstart.
NTRawrite er et fors°g pσ at lave en midlertidig version af
Rawrite/Rawrite3 som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K
og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vµlger den
disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lµgge der, og trykker
pσ 'Write'-knappen.
http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/
De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indlµses) kan
vises pσ dit modersmσl. For at opnσ dette skal du kopiere en medf°lgende fil
med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket
er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil,
setlang.bat i dosutils-kataloget, som s°rger for at
de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (f.eks.
cd c:\debian\dosutils
) og k°r setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som bestσr af to smσ bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da sµtte sproget til dansk. I °jeblikket er f°lgende sprogkoder tilgµngelige:
ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN
Bemµrk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsµtter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne pσ menuer og knapper afvige fra det, du ser pσ skµrmen.
Installationsprogrammet kan startes op ved brug af opstartsfiler pσ en eksisterende partition pσ harddisken, enten startet fra et andet styresystem eller ved at kalde opstartsindlµseren direkte fra BIOS.
Installationssystemet kan ikke startes op fra filer pσ et NTFS-filsystem.
Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetvµrk, kan du mσske starte den op over netvµrket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du °nsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, sσ skal opstartsfilerne placeres bestemte steder pσ denne maskine, og den skal sµttes op til at kunne starte din specifikke maskine op.
Du skal sµtte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en RARP-server eller en DHCP-server.
Reverse Address Resolution Protocol (RARP) er en af mσderne, hvorpσ din klient fortµlles, hvilken IP-adresse den skal reservere til sig selv. En anden mσde er at bruge BOOTP-protokollen. BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor pσ netvµrket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP.
Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server pσ enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux.
Ved opsµtningen af RARP er det n°dvendigt at kende adressen pσ klienten (ogsσ kendt som MAC-adressen). Har du ikke denne oplysning, kan den findes ved at starte op i redningstilstand (f.eks fra redningsdisketten) og bruge kommandoen /sbin/ifconfig eth0.
Pσ systemer med en Linux 2.2.x-kerne, skal du udfylde kernens RARP-tabel. Dette g°res ved at udf°re f°lgende kommandoer:
/sbin/rarp -s klient-vµrtsnavn klient-enet-adr
/usr/sbin/arp -s klient-ip klient-enet-adr
Hvis du fσr meddelelsen,
SIOCSRARP: Invalid
argument
, skal du sandsynligvis indlµse kernens RARP-modul, eller ogsσ genoversµtte
kernen med st°tte for RARP. Pr°v f°rst modprobe rarp og pr°v sσ
ovennµvnte rarp-kommando igen.
Pσ systemer med Linux 2.4.x-kerner er der intet RARP-modul, sσ du skal i stedet
bruge programmet rarpd. Proceduren svarer til den, der bruges
under SunOS i det f°lgende afsnit.
Under SunOS skal du sikre dig at klientens Ethernet-MAC-adresse er anf°rt i
"ethers"-databasen (enten i filen /etc/ethers eller via
NIS/NIS+), samt i "hosts"-databasen. Herefter skal du starte
RARP-dµmonen. I SunOS 4 udf°res denne kommando (som root):
/usr/etc/rarpd -a; i SunOS 5 bruges /usr/sbin/rarpd
-a.
Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs bootpd og den
anden faktisk er en DHCP-server, ISCs dhcpd, som er indeholdt i
pakkerne bootp og dhcp i Debian GNU/Linux.
For at bruge CMUs bootpd skal du f°rst udkommentere (eller
tilf°je) den relevante linje i filen /etc/inetd.conf. I Debian
GNU/Linux, kan det g°res ved at k°re update-inetd --enable bootps
efterfulgt af /etc/init.d/inetd reload. Andre steder skal den
omtalte linje se sσledes ud:
bootps dgram udp wait root /usr/sbin/bootpd bootpd -i -t 120
Herfter skal du oprette filen /etc/bootptab. Denne har samme
kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer,
printcap(5), termcap(5) og disktab(5).
Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For
CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel pσ filen
/etc/bootptab:
client:\
hd=/tftpboot:\
bf=tftpboot.img:\
ip=192.168.1.90:\
sm=255.255.255.0:\
sa=192.168.1.1:\
ha=0123456789AB:
Du vil i det mindste skulle µndre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Flyt TFTP-opstartsaftryk pσ plads, Section 4.5.5 for flere detaljer.
Opsµtning af BOOTP med ISC-dhcpd er i modsµtning til dette legende
let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende
DHCP-klienter. Nogle arkitekturer krµver en kompleks konfiguration for at
starte klienter op via BOOTP. Lµs afsnittet Opsµtning af en DHCP-server, Section
4.5.3, vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med
blot at tilf°je instruksen allow bootp til opsµtningsblokken for
det delnet klienten er pσ og genstarte dhcpd med
/etc/init.d/dhcpd restart.
I skrivende stund er der kun Θn fri DHCP-server, nemlig ISC dhcpd.
I Debian GNU/Linux, er den tilgµngelig i pakken dhcp. Her er en
pr°ve pσ en opsµtningsfil til den (normalt /etc/dhcpd.conf):
option domain-name "eksempel.com";
option domain-name-servers ns1.eksempel.com;
option subnet-mask 255.255.255.0;
default-lease-time 600;
max-lease-time 7200;
server-name "servernavn";
subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
range 192.168.1.200 192.168.1.253;
option routers 192.168.1.1;
}
host klientnavn {
filename "/tftpboot/tftpboot.img";
server-name "servernavn";
next-server servernavn;
hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB;
fixed-address 192.168.1.90;
}
I eksemplet er der Θn server, "servernavn", der udf°rer
alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netvµrks-adgangspunkt
("gateway"). Du vil nµsten med sikkerhed skulle µndre domµnenavnet
sσvel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget filename
skal angive navnet pσ den fil, som hentes via TFTP. Nσr du har redigeret
dhcpd's opsµtningsfil, skal du genstarte den med
/etc/init.d/dhcpd restart.
For at g°re TFTP-serveren klar til brug skal du f°rst sikre dig at
tftpd er sat i gang. Dette g°res almindeligvis ved at have
f°lgende linje i /etc/inetd.conf:
tftp dgram udp wait root /usr/etc/in.tftpd in.tftpd /tftpboot
Kig i denne fil og notΘr dig hvilket katalog der bruges som parameter til
in.tftpd;, for du fσr brug for denne oplysning om lidt.
Parameteren -l g°r det i visse versioner af in.tftpd
muligt at logge alle foresp°rgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt
til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var n°dt til at µndre i
/etc/inetd.conf, skal du underrette den igangvµrende
inetd-proces om at denne fil er µndret. Pσ en Debianmaskine k°res
/etc/init.d/netbase reload (pσ potato/2.2 og nyere systemer brug
/etc/init.d/inetd reload);. Pσ andre systemer findes proces-id'en
for inetd og kommandoen kill -HUP
inetd-pid k°res.
PlacΘr herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du if°lge Beskrivelse af installationssystemets
filer, Section 11.2.3 har brug for, i tftpd-kataloget for
opstartsaftryk. I almindelighed vil dette katalog hedde
/tftpboot. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som
tftpd vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desvµrre er
navnet pσ denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder.
Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter vµre
client-ip-in-hexclient-architecture. Med henblik pσ at beregne
client-ip-in-hex tages hver byte fra klientens IP-adresse og
oversµttes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet
bc installeret, kan du bruge dette. Angiv f°rst kommandoen,
obase=16 for at sµtte uddata til hex og indtast herefter de
enkelte dele af IP-adressen, Θn efter Θn. Som for
client-architecture, pr°v nogle forskellige vµrdier.
NOT YET WRITTEN
Det nµrmer sig en "TFTP-installation for systemer med smσ mµngder
hukommelse...", eftersom det ikke er n°dvendigt at indlµse ram-disken
mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal
herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en
symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. linux-a.out). Mine
erfaringer med opstart over netvµrk er alene baseret pσ RARP/TFTP som krµver at
alle dµmoner k°rer pσ samme server (sparc-arbejdsstationen sender en
TFTP-foresp°rgsel tilbage til den server der svarede pσ den foregσende
RARP-foresp°rgsel). Imidlertid underst°tter Linux ogsσ BOOTP-protokollen, men
jeg ved ikke, hvordan den sµttes op ;-(( Skal dette ogsσ dokumenteres i denne
vejledning?
Gσ til Opstart fra TFTP, Section 5.5 for at starte klient-maskinen op.
Med henblik pσ installation pσ flere computere er det muligt at bruge en
fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken
fai skal vµre installeret pσ en computer som kaldes
installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra
deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk pσ deres
lokale harddiske.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002